Dorthe Enger er forfatter, debattør og foredragsholder. Hun er cand.mag. i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse. I 1982 fik hun Odense Universitets guldmedalje for sin afhandling Eksistentialismens rolle i John Fowles’ forfatterskab. Hun har været rektor ved Niels Steensens Gymnasium og undervist i gymnasiet i mange år.
Dorthe Enger holder foredrag og er aktiv i danske aviser med kronikker, artikler og indlæg. Emnerne er faglige, filosofiske, kulturelle og pædagogiske.
Ny vinkel på religionskritik
Dorthe Enger er inspireret af et syn på religionskritik, der stimulerer “worldview literacy”. Hendes erfaring som rektor og religionslærer på det katolske Niels Steensens Gymnasium gjorde det tydeligt, at religiøse elever kan føle sig angrebet af den ateistiske religionskritik, og at ikke religiøse elever kan stå af, når de møder det religiøse verdensbillede. Det betyder, at der går følelser i fagligheden, og dermed sker der ikke megen læring og refleksion. En religionskritik, der stimulerer “worldview literacy” inviterer eleverne til at gå på opdagelse i religiøse og ikke religiøse verdensbilleder med det formål at få indsigt og forståelse. Denne tilgang træner indsigt i andres og eget verdensbillede. Denne evne til at skelne mellem verdensbilleder kræver, at man kan indtage en neutral rolle. Samtidig er den en vigtig forudsætning for en personlig stillingtagen, der ikke er præget af fordomme.
Dorthe Engers tre bøger Religionskritik (Systime 2013), Perspectives on Religious Criticism – the Challenge og Globalization (Systime 2016) og Mystik (Systime 2019) er alle inspirerede af dette syn på religionskritik, der udfordrer elevernes nysgerrighed og refleksionsevne.
Dorthe Engers tilgang til religionskritik har vakt international interesse, fordi den træner den neutrale position og dermed opfordrer til dialog i stedet for undvigelse eller konfrontation. Hun har bidraget med artiklen “Redefining Religious Criticism for Development of Worldview Literacy in Religious Education” i Handbook of the Changing World Language Map – en bog udgivet af det amerikanske, videnskabelige forlag Springer. Hun har også fået udgivet en artikel i de engelske religionslæreres fagblad REtoday: “Postmodern religious criticism and worldview literacy”.
Religion og køn
Et andet emne, som Dorthe Enger har været optaget af i mange år er religion og køn. I forbindelse med hendes bog Mystik fik hun for alvor øjnene op for to forskellige diskurser om kvinders roller nemlig lighedsdiskursen og underordningsdiskursen. På den ene side er det anerkendt inden for religionerne, at kvinder på lige fod med mænd kan have en relation til det guddommelige eller blive oplyst som i buddhismen. Samtidig ses kvinder som mandens underordnede og som fristere. Heldigvis er denne underordningsdiskurs gradvis ved at ændre sig, fordi kvinders perspektiv får mere plads. Ikke mindst #metoo bevægelsen har medvirket til, at det er svært for mænd at argumentere for, at de er ofre for kvinders sexualitet.
Dorthe Enger har skrevet om den ændrede diskurs omkring kvinders rolle i Weekendavisen og Berlingske Tidende.
I Karen Blixens Babettes Gæstebud gør Babette op med den syndige Eva. Eva er skurken i Det Gamle Testamente og projektionsskærm for patriarkatets uvilje til at tage ansvar for egen skygge. Babette er forløseren, der forener krop og sjæl for kvinder og mænd gennem sin gastronomiske kunst.
Mary Poppins og Maria-figuren i filmen The Sound of Music kan beskrives som de første kvindelige superhelte, fordi de rydder op i en kultur, hvor også mænd lider under dysfunktionelle kønsroller. Det er kvinder, der “stiger ned” fra skyerne og bjerget og skaber forvandling!
The hills are still alive- The Sound of Music fylder 50!
Kritik af den danske ungdomskultur
Dorthe Enger er også engageret i den danske ungdomskultur. Hun kritiserer drukkulturen og den pædagogiske kultur i det danske skolesystem.
I 2009 startede hun en debat om alkoholkulturen i gymnasiet, der resulterede i, at gymnasierne af ministeriet blev pålagt at udarbejde en alkoholpolitik på skolerne. I 2018 blev hun af Berlingske Tidende bedt om at skrive en kronik om emnet. Kronikken “Hvornår kommer opgøret med den danske ungdomskultur?” kan læses her.
I en kronik i Berlingske Tidende fra 2013 taler hun for en bedre balance mellem “den sorte skoles” autoritære og indlæringsfokuserede pædagogik og reformpædagogikkens afmontering af lærerens magt og fokus på elevens egne ønsker. Kronikken “Reformpædagogik i et mentalt fladland” kan læses her.