God litteratur kan medvirke til en dybere forståelse af os selv, andre mennesker og vores kultur. Litteratur kan inspirere – på godt og ondt. Dette gælder ikke mindst den engelske forfatter John Fowles’ (1926-2005) roman fra 1963 Offer for en samler (The Collector).
I 1981 blev der udskrevet en prisopgave på Odense Universitet (nu Syddansk Universitet). Emnet var eksistentialismens rolle i John Fowles’ forfatterskab. Jeg bød ind på opgaven og beskæftigede mig med hans forfatterskab i et år. Jeg var begejstret både for Fowles’ fortælleevne og for hans integration af eksistentialismen og C.G. Jungs psykologi. En meget vis mand, tænkte jeg. Jeg fandt det dybt uretfærdigt, at seriemordere senere angav bogen som inspirationskilde ved at læse bogen som en thriller og identificere sig med samlerens perspektiv.
Fowles insisterer på, at ja, hans forbryder er en modbydelig person, men nej hans verdensbillede er ikke hans alene, men eksisterer som en sirenesang om kontrol, vi alle kan lytte til. Den familiemæssige og kulturelle kontekst kan give stemmen en stærk mikrofon og også bidrage til at skabe gunstige vilkår for, hvad der kan udvikle sig til en forbrydelse.
Offer for en samler er en dannelsesroman med sommefuglemetaforen som en tematisk nøgle til romanen, der består af forbryderens og hans offers beretninger. Kontoristen og sommefugleeksperten Frederick Clegg er fascineret af den kunststuderende Miranda Greys skønhed. Han er vokset op hos og præget af sin moraliserende og ukærlige tante. Han har ingen venner. Clegg vinder en masse penge i lotteriet og får derfor mulighed for at købe et hus på landet med en velegnet kælder, hvor han kan anbringe en menneskelig version af de sommerfugle, han ellers har fanget, spiddet og studeret i glasmontre i stuen. Han bortfører Miranda og holder hende indespærret, indtil hun dør af lungebetændelse.
Miranda kommer i modsætning til Clegg fra den højere middelklasse. Hun har en god uddannelse bag sig og formulerer sig nuanceret og reflekteret i modsætning til Clegg, der udtrykker sig i klichéer. Umiddelbart kunne man synes, at de er hinandens modsætninger, men det viser sig, at Miranda ganske som Clegg mangler et bevidst og selvstændigt jeg. Hun læner sig op ad sin ældre ven og mentor GP.
Cleggs hus symboliserer hans sind. Huset er delt i to, hvor kælderen er adskilt, så der kun er adgang til den ude fra haven. På den måde vises det på freudiansk vis, at hans overjeg og driftsliv er adskilt og udenfor et bevidst og kritisk reflekterende jegs rækkevidde. Han har pornobøger og tager billeder af Miranda i undertøj. Hans seksualitet forbliver i det skjulte. Clegg mangler en instans, der kan forholde sig til de to perspektiver, der forbliver ubevidste. Det er det, der gør ham så farlig.
Kælderen fungerer som som en slags alkymistisk kolbe, hvor både Clegg og Miranda stilles overfor muligheden for at forvandle bly til guld. Der er tale om et ophold i Blåskægs hemmelige rum, hvor Miranda ender med at blive endnu et af hans ofre. Clegg sætter ikke Miranda fri, hverken konkret eller i forhold til at integrere den kærlighed og skønhed, som sommerfuglene og Miranda symboliserer for ham. Clegg vil gerne kaldes Ferdinand, selvom han hedder Frederick. Romanen er inspireret af Shakespeares Stormen, hvor de to unge elskende hedder Ferdinand og Miranda. På den måde viser Fowles, at Clegg ikke er et monster – Caliban i Shakespeares skuespil- men har en positiv side, som imidlertid aldrig bliver udviklet.
Det eneste Clegg har lært af sine erfaringer med Miranda er at opgradere sin modus operandi. Han udser sig et mindre krævende offer og er på vej til at blive seriemorder ved romanens slutning. Miranda, derimod, frigør sig fra sin afhængighed af sin mentor og erkender sit eget behov for kontrol. Hun har samlet på “stakler”, hvis liv hun har søgt at forbedre for dermed at føle sig magtfuld. Hun ser og integrerer dermed sin egen skygge; sin egen “Clegg side”. Miranda dør inden, at hun kan manifestere sin forvandling.
Fowles’ fokus er ikke kun på ondskab, som et fænomen i den enkelte. Han adresserer også samfundets rolle. Han mener, at pludselig opnået velstand, som nogle englændere havde opnået i 1950’erne og 60’erne danner et “money-minus-morality” society. Cleggs nye formue gør det muligt for ham at skabe en ramme for sin forbrydelse. Den norske serie Exit, der er baseret på interviews med norske rigmænd, viser, hvordan moralsk afstumpethed og forbrug af andre mennesker har gode vækstbetingelser, hvis man kommer til penge uden et moralsk kompas.
En forskel på Fowles’ engelske samfund i 1950erne og 60erne og de vestlige samfund idag er, at mange unge – og det gælder i høj grad i Danmark – ikke er overjegsdominerede, men identificerer sig med et hedonistisk verdensbillede, hvor alkohol og stoffer blæser det adfærdsregulerende stillads omkuld. Hvor forbrydere dengang havde vanskeligere vilkår, når de gik på jagt efter et offer, medvirker drukkultur og natteliv til at skabe en kontekst, der giver gode muligheder for overgreb i form af påtvungen forgiftning, voldtægt og i alleværste fald bortførelser og mord.
Pointen er, at kontekster ændrer sig, men det menneskelige sind besidder stadigvæk muligheden for at handle på impulser eller udtrykke synspunkter, der objektiviserer andre mennesker, og dermed fratager dem deres frihed. Sommerfuglevingerne klippes af. Det blev jeg mindet om, da jeg stiftede bekendskab med Fowles’ dagbogsoptegnelser. De afslørede nemlig nogle ridser lakken på i min ungdoms litterære idol. I optegnelserne kommer han med fordomsfulde og uvenlige kommenterer om andre mennesker. Han blev inden udgivelsen i 2003 spurgt af redaktøren, om han ville have nogle af sine kommentarer fjernet, men sagde nej. Han fortrød dem, men stod ved, at det var det, han skrev dengang.
Skal Fowles aflyses eller respekteres for sin ærlighed? Jeg stemmer på det sidste. Det er i mine øjne bedre end at abonnere på cancel kulturens verdensbillede, der hviler på det præmis, at skyggen kun tilhører dem, man er uenig med.
Min prisopgave fra 1981 Eksistentialismens rolle i John Fowles’ forfatterskab er kun offentligt tilgængelig på Syddansk Universitets læsesal i trykt form. Hvis nogle skulle være interesserede i at læse den, har jeg den som pdf fil, som jeg gerne deler.