Foredrag

1. Mystik – fra Buddha til Batman

Foredraget er baseret på Dorthe Engers bog Mystik (Systime 2019)

Mystik har traditionelt været ”mystisk”, præget af enkeltpersoners nogle gange spektakulære oplevelser på en åndelig dannelsesrejse, hvor de oplever en dimension uden for tid og rum. Journalisten Charlotte Rørths bøger om sit møde med Jesus har vakt stor interesse og viser, hvor stor en rolle åndelige erfaringer spiller for mange mennesker. Underholdningsindustrien drager også nytte af mystikken. Først gennem mødet med østens visdom bliver Batman i Christopher Nolans Batman trilogi i stand til at transformere sin angst for flagermus til en kraft, som gør ham til en helt. For Christian i DR’s tv-serie Herrens Veje bliver mødet med buddhismens mystik portalen til en vej tilbage til livet og til et fornyet engagement i kristendommen.

Mystikken udtrykker en global visdomstradition, hvis indsigter går på tværs af religioner og kulturer. En af mystikkens store gaver er dens frihedsbudskab. Mystikeren oplever sig som borger i to verdener på samme tid; den forgængelige og den evige. Denne identitetsudvidelse har etiske konsekvenser. Den kan resultere i et opgør med identitetspolitik og dermed også i en respekt for andre mennesker, som ikke identificeres med deres race, køn, religion eller ideologi. Det kristne næstekærligheds budskab udtrykker denne etiske holdning.

Imidlertid kan mystikkens åndelige ”teknologier” som bøn og meditation også bruges til at understøtte et navlebeskuende verdensbillede og en afhængighed af den følelsesmæssige velvære, der kan opstå. Nogle miljøer med fokus på mystik er også karakteriseret ved en patriarkalsk rettighedskultur, hvor kvinder indordner sig og lader sig misbruge.

Foredraget vil give en kort indføring i mystik og i potentialet og faldgruberne ved mystikkens dannelsesvej.

Længde: 60 minutter, spørgsmål og diskussion 30 minutter

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

2. Religionskritik  i postmoderniteten

(Systime 2013)
(Systime 2016)

Dorthe Engers bøger om religionskritik har vakt interesse internationalt og i Danmark, fordi hun ser religionskritik som en chance for at gå på opdagelse i religiøse men i også ikke religiøse livsanskuelsers tolkninger af verden for at forstå, hvilke konflikter der opstår og hvorfor. Hun allierer sig dermed ikke med den vestlige ateistiske religionskritik ( Marx, Nietzsche og Freud). Den ateistiske religionskritik dømmer og standser dermed dialogen og det kritiske blik på eget perspektiv. En dynamisk religionskritik pendler mellem perspektiver med henblik på at forstå, men selvfølgelig også på at reflektere kritisk. Foredraget gør rede for denne tilgang til religionskritik og tager fat på tre konflikter, der involverer både fløje inden for religionerne og udenfor:

  • Religion og dogmer
  • Religion og køn
  • Religion og videnskab

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål og debat.

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

Dorthe Enger holder foredrag for de europæiske religionslærere om religionskritik i Wien i 2016. Her diskuterer hun udgivelsen Perspectives on Religious Criticism – The Challenge of Globalization (Systime 2016) med et par af konferencens deltagere.

3. The Sound of Music – mellem myte og virkelighed

I 2020 har den berømte musical The Sound of Music 55 års jubilæum. Filmen hører til en af de mest sete i verden, og byen Salzburg modtager hvert år ca. 340.000 besøgende, som kommer til byen med det formål at se de steder, hvor filmen blev optaget. I Danmark er teaterversionen jævnligt på repertoiret. The Sound of Music har med sit kærlighedsbudskab, sin ånd og musik varmet hjertet på mennesker over hele verden.

Slottet Frohnburg i Salzburg. Facaden blev brugt i filmen til at vise Familien von Trapps villa. Haven og terrassen i filmen blev filmet på slottet Leopoldskron.

Foredraget viser, hvordan filmen sætter en dagsorden, som har en så bred appel, at mennesker fra hele verden elsker den. Filmen indeholder både en mands og en kvindes dannelses- og kærlighedshistorie, og den er både et udtryk for sin tid og konventionelle kønsroller, men gør også op med dem og giver den kvindelige hovedperson en unik rolle som åndelig fornyer. Samtidig beskæftiger filmen sig med 30’ernes totalitarisme og med radikalisering. 

Forholdet til inspirationskilden til filmen – den virkelige familie von Trapps historie – er også et vigtigt tema i foredraget, der vedrører kontrasten mellem myte og virkelighed.

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål.
Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

4. Ud med den syndige Eva

Med udgangspunkt i hendes kronik i Weekendavisen (2017), Slut med den syndige Eva har Dorthe Enger i dette foredrag fokus på, hvad hun opfatter som ømme punkter i protestantisk og katolsk kristendom. Det drejer sig om magtstrukturen i den katolske kirke, Luthers pessimistiske menneskesyn og kvindesynet i kristendommen. Der vil blive inviteret til debat om disse emner, samt en anbefaling af mesterkokken Babette fra Karen Blixens Babettes Gæstebud som inspiration til fornyelse.

Længde: Debatoplæg 45 minutter, refleksionspause med ledsagende spørgsmål 20 minutter, spørgsmål og diskussion 45 minutter

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

5. Kan religion og videnskab kysse hinanden?

Nej, siger nyateister og kreationister. Videnskaben og Bibelen er i konflikt. Religion og videnskab har to forskellige jobs, mener andre. De er adskilte, men ligeværdige. Religion og videnskab kan tale sammen og udveksle erfaringer, er et tredje synspunkt. Og et fjerde: Dialogen er et partnerskab. Religion og videnskab tjener begge et større projekt; udforskningen af den gåde, det er at være til.

Disse fire relations former, som blev opstillet af fysikeren Ian Barbour, afspejler både de gamle skyttegrave, men også en spændende ny udvikling. Kan religion og videnskab kysse hinanden? Foredraget trækker linjerne op og inviterer til debat.

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål.

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

6. Hjerte og hjerne – om spirituel dannelse i kristendommen

Globaliseringen har som konsekvens, at vi i dag præsenteres for et sand supermarked af religiøse og ikke religiøse livsanskuelser. Der er frit valg på alle hylder. Nogle finder traditionel institutionel religion tiltrækkende, andre søger mod nye religiøse bevægelser, mange bliver ateister, ofte som reaktion mod en irrational og radikal måde at dyrke religion på. Endelig er der en gruppe af mennesker inden for religionerne, men også udenfor, for hvem den spirituelle dannelse er vigtig. Denne spirituelle dannelse vedrører den indre vej igennem sindet til et møde med tilværelsens inderste væsen – også kaldet mystik.

Dorthe Enger skrev denne bog i 2007, da hun var ansat på Niels Steensens Gymnasium. Her beskriver hun jesuitternes dannelsestradition, og hvordan den kan udmøntes på et dansk gymnasium.

I oplægget vil denne indre vej præsenteres i den kristne udgave med udgangspunkt i jesuitternes spiritualitet – den orden inden for den katolske kirke, som den nuværende pave er rundet af. Denne form for mystik vægter både hjertet og hjernen, hvilket betyder en integration af videnskab og religion. Jo dybere den åndelige fordybelse er, desto mere overskud bliver der til en handlen i verden, der har andre menneskers velfærd som mål. Dette kalder jesuitterne for kontemplation i handling (contemplation in action). I oplægget vil også blive sat fokus på den kritik af den åndelige vej, som rejses af nyateismen og fra fløje inden for de traditionelle religioner.

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål.
Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

7. Aktiv dødshjælp og lidelsens problem

Diskussionen om aktiv dødshjælp kommer med jævne mellemrum op, oftest foranlediget af hjerteskærende historier om lidelse og om syges eller pårørendes ønsker om at ende et liv, der forekommer meningsløst og ubærligt. Der efterspørges hos mange en politisk vilje til at legalisere aktiv dødhjælp. Det nye er, at der er mennesker som for eksempel Jan Jakobsen (Politiken 8. januar 2017 og i DR i Deadline 12. januar 2017) med alvorlige lidelser, som kunne være kandidater til aktiv dødshjælp, men som ikke ønsker den og står frem med deres synspunkter. Efter en udredning oplevede Jan Jakobsen, medstifter af foreningen Ikke død endnu, at der var et negativt fokus på alt det, han ikke kunne, og på alle de penge, han kostede.

Debatten om aktiv dødshjælp afspejler forskellige syn på, hvad det gode liv er, hvad lidelse er, og hvad samfundets rolle skal være. Er det gode liv et liv, hvor kun de gode stunder tæller, og hvor sygdom, handicaps, kriser og alderdom skal holdes nede og ude og væk? Eller er et godt liv et liv, hvor man kan opleve livsmod og glæde selv, når modgangen er værst? Og hvilke interesser har samfundet i aktiv dødhjælp? Foredraget taget fat på disse problemstillinger og opfordrer til debat.

Længde: Debatoplæg 45 minutter, refleksionspause med ledsagende spørgsmål 20 minutter, spørgsmål og diskussion 45 minutter

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.