Foredrag

1.Mystik i kristendommen, islam og buddhismen: tre moduler

Den første forelæsning beskriver mystik som et individuelt, socialt og biologisk fænomen og præsenterer teorier om emnet. 

Mystik tager farve af den kulturelle kontekst, men der er også fællestræk. Der er tale om en højdepunktsoplevelse, der kan ændre livet for den, der har den. 

Den anden forelæsning sætter fokus på kristen og islamisk mystik. Fortællingerne om de to religionsgrundlæggeres mystiske dannelsesrejser sættes under lup med henblik på at forstå, hvilken rolle mystikken kommer til at spille i de to religioner op til i dag.

Forelæsningsrækken afsluttes med den buddhistiske mystik, dens historiske kontekst, dens integration i Vesten og dens udbredelse i samfundet i form af mindfulness-teknikker. 

Denne forelæsning afsluttes med kvinders rolle i mystikken og mystikkens betydning for underholdningsindustrien.

Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen Mystik af Dorthe Enger (Systime 2019)

Længde: 90 minutter pr. gang

Pris: aftales + transport tur/retur til statens takster.

2. Hartmut Rosa, Svend Brinkmann og Jordan B. Peterson: Kritiske vinkler på det moderne samfund: Tre moduler

Der er en voksende kritik af de synlige og stadigt mere påtrængende udfordringer i vores samfund. Globalt set er der klimakrise, mange mennesker lider under tiltagende stress, udbrændthed og depressioner i en accelererende verden med store krav til individet. Politiske polariseringer mellem mellem konservative og liberale, aggressiv nationalisme og ideologisk og religiøs fundamentalisme hører også med til nutidens foruroligende livsanskuelsesmæssige gadebillede. 

Sociologen Hartmut Rosa og psykologerne Svend Brinkmann og Jordan B. Peterson tager alle fat på disse udfordringer. 

Samlet set retter de tre deres kritik mod den oplevelse af meningsløshed, der er resultatet af det isolerede individs ensomhed og rodløshed. Rosa, Brinkmann og Peterson inddrager hver på deres vis religion som en vej tilbage til en kosmisk tankegang og et kosmisk tilhørsforhold uden at svigte moderne videnskab.

Det første modul sætter fokus på Hartmut Rosa, det andet på Svend Brinkmann og det tredje på Jordan B. Peterson. Det første modul introducerer desuden forskellen på førmoderne, moderne og postmoderne verdensbilleder for at etablere den filosofiske kontekst for foredragsrækken.

Litteratur: 

Hartmut Rosa: Det ukontrollerbare. Eksistensen, 2020

Svend Brinkmann: Mit år med Gud, Gyldendal, 2021

Jordan B. Peterson: Nye Regler For Livet, Jyllands-Postens Forlag, 2020.

Tre moduler: 90 minutter pr. gang

Pris: aftales + transport tur/retur til statens takster.

3. Religionskritik  i moderniten

(Systime 2013)
(Systime 2016)

Dorthe Engers bøger om religionskritik har vakt interesse internationalt og i Danmark, fordi hun ser religionskritik som en chance for at gå på opdagelse i religiøse men i også ikke religiøse livsanskuelsers tolkninger af verden for at forstå, hvilke konflikter der opstår og hvorfor. Hun allierer sig dermed ikke med den vestlige ateistiske religionskritik ( Marx, Nietzsche og Freud). Den ateistiske religionskritik dømmer og standser dermed dialogen og det kritiske blik på eget perspektiv. En dynamisk religionskritik pendler mellem perspektiver med henblik på at forstå, men selvfølgelig også på at reflektere kritisk. Foredraget gør rede for denne tilgang til religionskritik og tager fat på tre konflikter, der involverer både fløje inden for religionerne og udenfor:

  • Religion og dogmer
  • Religion og køn
  • Religion og videnskab

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål og debat.

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

Dorthe Enger holder foredrag for de europæiske religionslærere om religionskritik i Wien i 2016. Her diskuterer hun udgivelsen Perspectives on Religious Criticism – The Challenge of Globalization (Systime 2016) med et par af konferencens deltagere.

4. The Sound of Music – mellem myte og virkelighed

I 2020 har den berømte musical The Sound of Music 55 års jubilæum. Filmen hører til en af de mest sete i verden, og byen Salzburg modtager hvert år ca. 340.000 besøgende, som kommer til byen med det formål at se de steder, hvor filmen blev optaget. I Danmark er teaterversionen jævnligt på repertoiret. The Sound of Music har med sit kærlighedsbudskab, sin ånd og musik varmet hjertet på mennesker over hele verden.

Slottet Frohnburg i Salzburg. Facaden blev brugt i filmen til at vise Familien von Trapps villa. Haven og terrassen i filmen blev filmet på slottet Leopoldskron.

Foredraget viser, hvordan filmen sætter en dagsorden, som har en så bred appel, at mennesker fra hele verden elsker den. Filmen indeholder både en mands og en kvindes dannelses- og kærlighedshistorie, og den er både et udtryk for sin tid og konventionelle kønsroller, men gør også op med dem og giver den kvindelige hovedperson en unik rolle som åndelig fornyer. Samtidig beskæftiger filmen sig med 30’ernes totalitarisme og med radikalisering. 

Forholdet til inspirationskilden til filmen – den virkelige familie von Trapps historie – er også et vigtigt tema i foredraget, der vedrører kontrasten mellem myte og virkelighed.

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål.
Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

5. Ud med den syndige Eva

Med udgangspunkt i hendes kronik i Weekendavisen (2017), Slut med den syndige Eva har Dorthe Enger i dette foredrag fokus på, hvad hun opfatter som ømme punkter i protestantisk og katolsk kristendom. Det drejer sig om magtstrukturen i den katolske kirke, Luthers pessimistiske menneskesyn og kvindesynet i kristendommen. Der vil blive inviteret til debat om disse emner, samt en anbefaling af mesterkokken Babette fra Karen Blixens Babettes Gæstebud som inspiration til fornyelse.

Længde: Debatoplæg 45 minutter, refleksionspause med ledsagende spørgsmål 20 minutter, spørgsmål og diskussion 45 minutter

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.

6. Kan religion og videnskab kysse hinanden?

Nej, siger nyateister og kreationister. Videnskaben og Bibelen er i konflikt. Religion og videnskab har to forskellige jobs, mener andre. De er adskilte, men ligeværdige. Religion og videnskab kan tale sammen og udveksle erfaringer, er et tredje synspunkt. Og et fjerde: Dialogen er et partnerskab. Religion og videnskab tjener begge et større projekt; udforskningen af den gåde, det er at være til.

Disse fire relations former, som blev opstillet af fysikeren Ian Barbour, afspejler både de gamle skyttegrave, men også en spændende ny udvikling. Kan religion og videnskab kysse hinanden? Foredraget trækker linjerne op og inviterer til debat.

Længde: 1 time og 30 min. inkl. spørgsmål.

Pris: kr. 5.000,- + transport tur/retur til statens takster.